Badminton Klub

Velkommen til KSI Badmintonklub - Københavns Universitets officielle badmintonklub

I KSI Badmintonklub går vi op i badminton og hinanden, og vi vægter aktiv deltagelse i træning, holdkampe og sociale arrangementer højt. Vi bruger mange timer i hallen og på banerne for at blive dygtigere uanset niveau og derudover mødes vi på kryds og tværs til løbeklub, fester, turneringer og meget andet. I skrivende stund råder klubben over 5 forskellige træningstrupper og hele 7 turneringshold. Bliv klogere på klubben på vores hjemmeside ksibadmintonklub.com.

Krav som medlem i KSI Badmintonklub (udover KU-tilknytning):

  1. Som medlem af klubben forventes det, at du aktivt eller tidligere har spillet turneringsbadminton.
  2. Klubben har i alt fem træningstrupper: A, B, C, D, og E-træningen med én ugentlig ordinær træning. Vi forventer at du deltager på dit træningsniveau på ugentlig basis og at du ønsker at deltage i holdkampe og sociale arrangementer.
  3. Alle klubbens arrangementer og sportslige aktiviteter er arrangeret af frivillige. Frivillighed er årsagen til, at vi kan tilbyde Københavns billigste medlemskab for KU-studerende samt medlemsfordele såsom tilskud til turneringer, billig ketcher-opstrengning og meget mere. Vi forventer derfor, at vores medlemmer bidrager ved at være med i et udvalg eller støtte op om klubbens projekter ved at melde sig som frivillig.

OBS! Det er vigtigt at understrege at badmintonklubben er en selvstændig klub og dermed udelukkende administrerer holdene nedenfor. Er du begynder eller ønsker du svar angående hold i motionsafdelingen, følg i stedet dette link https://www.kustudenteridraet.dk/boldspil/badminton/ eller kontakt sekretariatet i KU Studenteridræt.

Der skete en uforudset fejl...
Exception of type 'Venma.Core.Exceptions.EntityNotInSelectedSeasonException' was thrown.