Beachvolley vs. Volleyball: Hvad skal du vælge?

Skrevet af

Anders Boye.

D. 1. januar 0001.

Kategori:

Er du i tvivl om forskellen mellem volleyball og beachvolley? Læs vores nye blogpost for at lære om regler, forskelle og fordele/ulemper ved begge sportsgrene!

Volleyball: Regler og strategier

I volleyball konkurrerer to hold med seks spillere mod hinanden ved at sende en bold over nettet og på den måde score point ved at få bolden til at lande på modstanderens banehalvdel, eller presse modstanderholdet til at lave fejl. Volleyball spilles typisk indendørs på halgulv.

 

Beachvolley: Volleyball på sand

Beachvolley er en variation af volleyball, der spilles udendørs i sand. I beachvolley er der normalt kun to spillere pr. hold, og spillet er præget af de udfordringer, som sandet, vinden og solen giver. Målet er stadig at score point ved at få bolden til at lande på modstanderens banehalvdel, eller at få modstanderholdet til at begå en fejl. Spillet er ofte mere intensivt end almindelige volleyball. 

 

Forskelle mellem volleyball og beachvolley: Hvilken sport passer til dig?

Selvom volleyball og beachvolley kan minde om hinanden, er der flere forskelle i spillet end bare underlag, og hvor man spiller. I indendørsvolleyball er spillet hurtigere og med klart forskellige roller på fordelt mellem banens spillere, mens beachvolley er mere intenst for den enkelte spiller og påvirket af vejrforholdene. Indendørsvolleyball kan også være hårdere for din krop med mange spring, landinger og retningsskift. I beachvolley er der ikke samme mængde spring og landinger, der kan belaste dine led, og overblik og teknik kan være en fordel. Begge sportsgrene har deres egne unikke fordele og ulemper, og det afhænger af helt dine præferencer, hvilken sport du foretrækker.

Beachvolley og volleyball for studerende i København

Hos KU Studenteridræt kan du prøve kræfter med både volleyball og beachvolley. Vores volleyball- og beachvolleyhold rummer alle niveauer - alt fra nybegynder til rutineret. Du kan med fordel spille volleyball i hovedsæsonen og vintermånederne og derefter tilmelde dig et beachvolleyhold i sommersæsonen. Hvis du kun ønsker at spille beachvolley, så kan det også lade sig gøre i løbet af hovedsæsonen, da vi spiller på indendørs baner ude i Hafnia-Hallen. Du kan læse mere om vores volleyballhold her og vores beachvolleyhold her.