Sejlads i KSI
Kategori:
I samarbejde med KØS-sejlsport kommer KSI til at udbyde træning i sejlads
NYT tilbud - kommer snart – Vis din interesse allerede nu – og få mere information!
Inden længe kan du også træne sejlads i KU Studenteridræt i samarbejde med KØS Sejlsport!
Alle forberedelserne er i fuld gang, og vi forventer at kunne tilbyde denne nye, spændende mulighed senest ved semesterstart til september.
Du kan dog allerede NU tilmelde dig INTERESSELISTEN ved at skrive til kontakt@kustudenteridraet.dk og derved sikre dig, at du får alle informationer om kurset direkte. Bl.a. når vi inden sommerferien laver informationsmøder og evt. prøvesejlads hvor du kan komme endnu tættere på stemningen omkring det nye hold.
Kort om sejladsholdet
- Træningen foregår ved Svanemøllehavnen (1 km fra Svanemøllen S-tog station, Østerbro)
- Træningen sammensættes med udgangspunkt i deltagernes niveau – så alle kan være med både nybegynderne og dem med nogen sejlererfaring. Har du meget erfaring eller er du til kapsejlads, er der også et tilbud til dig.
- Du sejler med træner og 3-4 andre studerende i moderne, nyere sortsbåde (J-70’ere).
- Vi sejler en hverdags eftermiddag fra ca 16.30-20.00 (det præcise tidspunkt meddeles senere).
- På holdet er der mulighed for en masse fede oplevelser sammen med andre studerende – både på vandet – og når I er på havnen til ”After-Sail” og evt. sociale eller sejlerfaglige arrangementer.