Sikkerhed- og fritræning
Generelle sikkerhedsregler
- Ved KSI roning skal alle roere bære svømmevest.
- Roere skal være påklædt som beskrevet under KAJAKTØJ
- KSI roere skal holde sig til siderne i Havnen og vige for alt andet.
- Alle roere der vil ro i november-februar skal tage KSI Koldtvandsprøve omkring sidste træningsgang i oktober (alternativt efter den første vinter-Søndagsroning).
- Prøven består af en makkeredning og en selvredning, udført i dit vanlige rotøj, overfor træneren.
- Ved roning i mørke: Medbring hvidt lys der kan lyse 360 grader rundt.
- Roning gennem is er ikke tilladt.
- På KSI kajakhold -og ture skal deltagerne rette sig efter trænerens sikkerhedsanvisninger og har pligt til at orientere træneren om personlige forhold som kan påvirke sikkerheden ift. roningen.
Specifikke fritræningsregler
...for begyndere uden IPP2 bevis
- kan ikke fritræne, men efter træning af makkerredning, kan de være med på på kajakturene og deltage i SØNDAGSRONINGERNE (kl. 11-13), som byder både nye begyndere, letøvet og øvet roere velkommen :-)
...for letøvet med IPP2 bevis
- kan du fritræne sammen med minimum en anden roer, der har IPP2 (brug evt. kajakfacebooken til at spørge efter ro-makker):
- I maj-oktober kan der i dagslys roes ud af Havnen, kystnært (max 300 m fra land) i maks. 4 m/s vind og i op til 1/2 m bølger.
- I november-februar skal du have taget koldtvandsprøve overfor en træner/turleder for at ro og der må kun roes i Havnen.
..for øvet med IPP3-bevis
- kan fritræne alene.
- I maj-oktober kan der i dagslys roes ud af Havnen og på åbent vand (maks. 2 km fra kysten) i maks. 8 m/s vind og i op til 1 m bølger.
- I november-februar skal du have taget koldtvandsprøve for at ro og der må kun roes ud af Havnen, når det er i en gruppe på min 3 IPP3'ere.
- På fritræningsture med overnatning og/eller kajaktrailerbrug: Orienter Christian Engkilde, KSI: Hvem, hvortil, hvor længe m.m.
..for rutineret med IPP4-bevis
- Samme tekst som ovenfor, men nu kan der roes op til 5 km fra kysten i op til 11 m/s vind og 2 m bølger.
Adgangskoder til Kanonbådshuset og kajakkerne?
I princippet sendes nye adgangskoder (de skiftes hver sæson) til letøvet og øvet kajakhold, så de kan fritræne. MEN hvis du savner kode, så skriv til Christian, KSI og fortæl, hvilket hold du går på og du kan få koden til sendt og komme ud at fritræne. Hvis du ikke har roet i KSI før, skal du have en intro før første fritræning, skriv til Christian - ce@kustudenteridraet.dk - og vi finder en dato for en intro.