Om Klatreafdelingen
KU Studenteridraets Klatreafdeling er medlem af Dansk Klatreforbund (DKlaF).
- Medlemsskabet gør, at vi kan udstede K1, K2 og Multipitch-beviser.
- Vi holder Årsmøde (generalforsamling) og vælger en Styregruppe (bestyrelse) i november (krav fra DKlaF).
- Alle tilmeldte klatrere inviteres til mødet via mail og opslag på KSI Klatrefacebooken.
_____________________________
KSI KLATRE ÅRSMØDE 8/11 24, kl. 16.00-17.30 i KSI Fællesrum, Nøre Allé 53
ÅRET DER GIK
- Et godt år med fyldte klatrehold og ture til Bornholm og Kullen.
- Grebvask både i februar (bouldervæggen i KF)-hallen) og marts (vores bouldervæg på Kanonbådsvej 6)
- Rutebyg på tårnet i juni og august med efterfølgende KSI Rope 29/8 2024 (vores årlige interne klatrekonkurrence-og hyggedag).
- I efteråret kørte vi boulderhold og Søndagsboulder-hold på vores bouldervæg på Kanonbådsvej 6
- Klatre-madrasserrne på Kanonbådsvej 6 fik bygget stormflodssikret (hævet) bund af undertegnede i november 2024, så vi kan give den gas derude hen over vinteren uden at skulle fjerne dem ved "højvande"!
FORSLAG TIL KOMMENDE KLATRE-AKTIVITETER
- Vi aftalte at afholde grebvask-dag på bouldervæggen i KF9-hallen lørdag den 22. februar 2025 kl. 09.00-17.00 - alle tilmeldte KSI klatrere inviteres til at komme og hjælpe.
- Vi aftalte at afholde grebvask-dag på bouldervæggen på Kanonbådsvej 6. torsdag den 5. juni 2025 /grundlovsdag) kl. 09.00-17.00 - alle tilmeldte KSI klatrere inviteres til at komme og hjælpe.
- Vi aftale at holde KSI ROPE for alle klatreholdene mandag 25. august 2025 fra 16.00-20.00 ish, i weekenden før (22.-24. august 2025) bygger trænerne nye ruter (bla. finalerute) og der renses relevant vægge op til weekenden.
VALG AF REPRÆSENTANTER
- Thore og og Silas udgør vores Styregruppe.
- Ingen stillede op til at som repræsentant for klatrerme i KSI hoved-bestyrelse (vi har ellers én plads)
Ref v. /Christian Engkilde, KSI
____________________________
Referat fra KSI Klatreårsmøde tirsdag 14/11 2023 kl 16.30-18.00 i KSI Fællesrum på Nørre Allé53:
FØRST: hvad skete der egentligt bag kulisserne i det foregående år?
November 2022
- Vi lavede kæmpebestilling på greb/bolte/skruer fra Euroholds og Gubbies (ved Leo og Christian).
Januar 2023
- Lamper blev opsat inde i klatretårnet mod Tennisbanen.
- Klatrevæg i KF9 får meget stor reparation med svejsearbejde og ny pumpestang.
Februar 2023
- Grebvask-dag 4/2 og opsætning af masser nye greb, bla. en masse trægreb 😊, på klatrevæg i KF9 (Leo var tovholder).
Juni 2023
- Trænermøde om opdatering af Klatreafdelingens Sikkerhedsregler.
- Indkøb af Edelrid Jul 2 bremser til alle deltagere; de bremser en del, selv hvis reb ikke holdes i bremseposition!
- Afholdelse af 2 søndagsboulder workshops i KSI Kanonbådshus for alle tilmeldt et klatrehold (kun 50 kr for 3x3 t træning!) (Tilde var tovholder).
August 2023
- Indførelse af 200 kr. betaling for et årskort på Klatretårnet for gæster (mobilpay, gældende det indeværende årstal).
- Gæster kan stadig købe daytickets: mobilepay betalingerne har givet os penge til 6 nye ruter!
- Afholdelse af 1 søndagsboulder workshop i KSI Kanonbådshus (Tilde var tovholder).
- Bornholmertur på klippe 25-27/8 (Leo og Emilie var tovholdere).
- KSI ROPE 29/8 kl. 16.30, uformel KSI Klatrekonkurrence/hyggedag med bla. mange fede sponsor gaver; stor tak til Josef! (Moh var tovholder).
September 2023
- Indførelse af de opdaterede Sikkerhedsregler ifm. sæsonstart (er nu integreret i klatreinfoteksten).
- 6 nye ruter på Klatretårnet, bygget over 3 arbejdsdage (Thore var tovholder)
- Klatretårn blev synet og træktestet af Gubbies, der er nu dobbelte møtrikker overalt undtagen ved sikringsmontering på plade (Christian var tovholder).
SIDST: disse kommende sprøde klatre-begivenheder satte mødedeltagerne alle i kalenderen
….sæt også krydser i din kalender allerede nu😊 ...vi får brug for din hjælp også!
- Grebvaskdag KF9, lørdag 10/2 2024, kl. 10:00-16/17:00- Tovholdere: Moh og Josef. Alle KSI klatrere får indbydelse til at være med.
- Grebvaskdag KB-hus (Kanonbådsvej 6) , lørdag 16/3 2024, kl. 10:00-16/17:00 - Tovholdere: Tilde og Moh. Alle KSI klatrere får indbydelse til at være med.
- KSI ROPE - fælles klatrehyggedag med konkurrencer grill og præmier - i slutningen af august 2024 – Tovholder: Josef og de andre klatretrænere. Alle KSI klatrere får indbydelse til at være med.
- Rutebyg på Klatretårnet, forår 2024, 2 trænere bygger 3 dage, fra vores stillads samt lejet lift og vi håber på fx 8 nye ruter – INDEN rutebyg dagene holder vi frivillig dag, hvor alle KSI klatrere inviteres til at hjælpe med at rense (nedtage greb)på udvalgte sider på klatretårnet – Tovholdere på rutebyg er Moh, Tilde, Leo m.fl.
- Fælles KSI Bornholmer-klatre-tur igen i juni eller juli 2024 – Tovholdere: Leo og Emilie. Alle KSI klatrere får indbydelse til at være med.
/ Christian, KSI
______________________________
KSI KLATREAFDELINGS ÅRSMØDE, EFTERÅR 2022.
- Tirsdag 8. november, kl. 20:00-21:30.
- I KSIs Fællesrum, Nørre Allé 53, hvor Klatreafdelingen var vært med lidt varmt og lidt sødt!
DAGSORDEN
(1) Beretning om Klatreafdelingen gennem det foregående år, hvor vi havde:
- Fyldte hold og en masse der bestod K2.
- 2 multipitch hold (tak, Thore!)
- KSI ROPE dag i juni, med sponsorgaver og forplejning.
- Klippetur til Bornholm i august.
- Grebvaskdag i februar på indendørs hydraulisk væg, som også fik service (J.L. Hydraulik).
- Projekt i juni: Nye greb, nye ruter, faste sikringer og stallakitter op under Klatretårnets tag (78.000 kr via KUs Almene Fond).
- Projekt i juni: Udskiftning af ruter på begyndervæggen samt bygning af finale-ruter til KSI ROPE.
- Et nymalet Kanonbådshus, hvor vi har vores bouldervæg.
- Camus-board ved boulderen på Kanonbådsvej færdigbyggedes i april (boardet blev bygget af træner Mohammad og Christian E. (KSI).
- Søndags(lørdags) boulder og Byg med træner på Kanonbådsvej-boulderen 4 gange henover sommeren og 7 gange i efteråret – hvor deltagerne får intro (bl.a. koder) til at komme og fritræne efterfølgende 24-7!
- Alle tilmeldte klatrere blev yderligere indbudt til at komme til intro en gang om ugen hos Christian E., så mange har nu kode og kommer og fritræner 😊
- Succes med at ”gæster” køber dayticket (mobilepay) til Klatretårnet, 20.000 kr.
- Fornyelse af vores rabataftaler med bl.a. Friluftsland (10%), se hjemmesiden under Praktisk Info.
- Deltagelse med klatreaktivitet og 2 trænere ved den nye KSI festival i september.
- Indkøb af lidt supplerende udstyr, bla xpresser og stålkarabiner.
(2) Valg af folk til Klatre Styregruppen, som holder minimum et møde, hvor fx ønsker til Klatreafdelingen kommer på bane!
- Magnus Sejer, Jesper Christensen, Leo Pollack, Mohammad Zubair, Christian Engkilde
(3) Valg af en repræsentant til KSIs Hovedbestyrelse (HB), som holder 6 møder årligt, hvor de styrer hele KSI!
- Valg ikke aktuelt i år, hvor klatrer Cedric Julius Haas fortsætter med at deltage og bla. repræsentere Klatring.
(4) Forslag, som blev vedtaget:
- Grebvaskdag på den indendørs bouldervæg, Fr.9 Hal: Lørdag 14. januar, kl. 10:00-18:00 isch - Leo er tovholder på dagen.
- Grebvaskdag på den indendørs bouldervæg, Kanonbådsvej 6: Lørdag 29. april 2023, kl. 10:00-16:00 - Mohammad og Christian er tovholder på dagen.
- Gentagelse af succesen Søndagsboulder og Byg på Kanonbådsvej 6, både henover sommeren, men også i september-oktober (igen).
- KSI ROPE - den traditionelle klatre-sammen-dag på KSI Klatretårn: Afholdes tirsdag 29. august kl. 16:30-20:30 isch, hvor alle holddeltagere kommer samtidigt og klatrer ud fra simpelt pointsystem, med grillhygge, sponsorgaver samt spændende finaleruter! - Mohammad, Leo, Christian mfl. er tovholdere på dagen.
- Flere klippe-klatre-ture: Vi gentager den traditionelle Bornholmstur sidst i august og vil derudover prøve at få tilføjet en tur til Gøteborg, måske Halmstad-området (Grötvik) , fx sidst i juni. ..måske noget Kullenstur i juli, som vi plejer, afhængig af træneren.
- Rutebyg-kursus: Afholdes i weekend fx sidst i juni, målet er nogle spændende klatredage og bygning af deltagernes egne ruter på Klatretårnet
ref./ Christian Engkilde, træner, leder af KSI OUTDOOR
_______________________________
Vedtægter for KSI Klatreafdeling
- 1 NAVN OG HJEMSTED
Afdelingens navn: KSI KLATRE-AFDELING. Hjemsted i Københavns Kommune, Nørre Allé 53, 2200 København N. Afdelingen er stiftet den 7. oktober 2008
- 2 TILHØRSFORHOLD
KSI KLATRE-AFDELING er en afdeling som er tilsluttet foreningen KSI (Københavns Universitetets Studenter Idræt) og er underlagt KSIs love og bestemmelser. Afdelingen kan melde sig ind i Dansk Klatre Forbund eller andet forbund/forening.
Afdelingen er i alle forhold underlagt KSI's vedtægter. Disse vedtægter er vedlagt som bilag. Ændringer i nærværende vedtægter skal godkendes af KSIs hovedbestyrelse.
- 3 FORMÅL
Afdelingen har, i henhold til KSI´s formålsparagraf, til formål at give først og fremmest studerende på Københavns Universitet mulighed for at dyrke klatring på motions- og evt. konkurrenceplan.
Afdelingen har derefter til formål at fremme den generelle interesse for klatring og klatringsrelateret træning hos ansatte og alumner på KU.
- 4 MEDLEMSKAB
Som aktive medlemmer kan afdelingen optage alle, der opfylder de gældende regler for medlemskab af KSI. Se www.usg.dk
- 5 DAGLIG LEDELSE
Afdelingen ledes af et forretningsudvalg (FU) bestående af mindst 4 personer, valgt blandt deltagere fra KSI klatreholdene, bestående af en fra hvert niveau (begynder, letøvet, øvet og rutineret). FU vælges på medlemsmødet. FU kan nedsætte udvalg efter behov. Disse refererer til FU. FU skal holde mindst et møde om året.
- 6 MEDLEMSMØDE
Medlemsmøde er afdelingens øverste myndighed og afholdes hvert år i oktober måned. Mødets primære formål er afdelingens idrætslinie.
DAGSORDEN:
- Valg af dirigent og referent
- FU aflægger beretning
- Behandling af indkomne forslag
- Fremlæggelse af det af KSI fastsatte kontingent
- Valg af forretningsudvalgsmedlemmer og 1 suppleant
- Eventuelt.
- 7 REFERAT
Der skrives referat i forbindelse med medlemsmøde, FU-møder og udvalgsmøder. Ved mødernes begyndelse vælges referent og ordstyrer. Medlemsmødereferat underskrives af ordstyrer og referent. FU mødereferat underskrives af FU.
- 8 BESLUTNINGSDYGTIGHED
På medlemsmødet, der er beslutningsdygtige uanset de fremmødtes antal, træffes beslutninger ved simpelt stemmeflertal. Stemmeret kan kun udøves af de personligt fremmødte medlemmer.
- 9 EKSTRAORDINÆRE TVISTER
Ektraordinære tvister indberettes til KSIs hovedbestyrelse.
- 10 ØKONOMI OG REGNSKAB
Afdelingens regnskab varetages udelukkende af foreningen KSI for så vidt angår medlemsbetalinger, aflønning af trænere, indberetning til Told og Skat.
Der føres, af KSI's administration medlemskartotek, bogholderi og regnskab, der til enhver tid udviser afdelingens drift og økonomiske stilling på en overskuelig måde. Disse oplysninger er samtidig tilgængeligt for afdelingens daglige ledelse.
- 11 AFDELINGENS OPLØSNING
Afdelingens opløsning kan kun stadfæstes ved vedtagelse i KSIs hovedbestyrelse. Det er ligeledes umuligt for afdelingen at flytte fra KSI ved at ændre navnet i nærværende vedtægter.
Således vedtaget ved afdelingens stiftelse den 7. oktober 2008 samt tilpasset ved Medlemsmødet (årsmøde) i afdelingen 30. oktober 2017.
Sidst redigeret 04-12-2017 12:06:20
__________________________________