Vandringshold

Tag med på vandring og opdagelse i Københavns omegns skønne naturområder

  • Snør dine sko og kom med ud i naturen og få stramme lår og lækre oplevelser.
  • Tilmeld dig (og din "buddy")!

Vandringsholdets Program

Turene med mødesteder og temaer finder du her: PROGRAM

  • På KSI’s vandrehold skal vi på tur en række mandage idet vi sætter den ene fod foran den anden, og samtidigt lærer bl.a. at tænde bål, slå lejr, og at bruge kort og kompas.
  • Du vil blive introduceret til spændende vandreområder nær København, og gå på opdagelse i deres særegne natur og kulturhistorie.
  • For hver gang vil der være en frilufts-skill, som vi skal træne – f.eks. at kende spiselige og uspiselige urter og planter, at pakke en rygsæk perfekt og at finde tørt brænde til bålet. Når du er færdig på holdet, vil du dermed være godt klædt på til selv at tage på eventyr til fods.
  • Vandringerne foregår på mandage i september og oktober fra kl. 16:30-19:30 og altid på en ny destination. Vi skal hver gang gå i omegnen af 8-10 kilometer. Som udgangspunkt er vandringerne altid i cykel- eller togafstand fra København. Du skal derfor regne med at bruge dit rejsekort i forbindelse med turene.
  • Det kræver hverken forudsætninger eller særligt udstyr at deltage på holdet – uden dog at garantere at du ikke får lyst til at købe spritnye vandrestøvler eller en fed rygsæk undervejs. Hver gang vil der blive meldt ud hvor vi skal mødes og om der er noget særligt du skal medbringe.
  • UDSTYR OG PÅKLÆDNING ifm. træningen kan du læse om i linket

Det er et hyggeligt hold !

Hvor der er tid til walk and talk og det kan være en god idé at tilmelde sig KSI vandre Facebook, som bruges af deltagerne til at aftale ekstrature, lån af udstyr, udveksling af fotos, snackordning m.m.!

 

Bemærk: Det er ikke muligt at afmelde sig korte hold, ture, kurser eller workshops, heller ikke som følge af sygdom. 

___________________________________________

Vandring

Tilmelding til at komme med på opdagelse med vandringsholdet:

Se hold