FAQ
De offeste stillede spørgsmål
Q: Kan jeg få en prøvetime?
A: KU Studenteridræt tilbyder ikke prøvetimer.
I hovedsæsonen kan du dog afmelde eller udmelde dig og få holdkontingentet igen, hvis følgende to betingelser er opfyldt:
- Din eksisterende tilmelding er ikke sket ved flytning fra et andet hold
- Du afmelder dig dagen før undervisningen i den tredje træningsuge efter din tilmelding.
Afmelding skal ske via. din profil på KU Studenteridræt. Ved afmelding fratrækkes et ekspeditionsgebyr på 50 kr. Husk, du kan ikke afmelde dig hold i sommersæsonen.
Q: Kan jeg skifte hold?
A: Du kan skifte hold, så længe der er plads på det ønskede hold. Ved holdskifte betales en evt. prisforskel samt et ekspeditionsgebyr på 50 kr.
Hvis du skifter hold, fordi din træner mener, at du er tilmeldt det forkerte niveau, så skal du ikke betale ekspeditionsgebyr.
Bemærk: Du kan ikke skifte fra et 8 mdr. hold til et 4 mdr. hold.
Q: Hvordan afmelder jeg mit hold?
A: Du afmelder dit hold på vores hjemmeside. Log ind, vælg "Min profil", find det hold du vil afmelde, tryk ”Afmeld” på knappen.
Husk, du kan ikke afmelde dig hold i sommersæsonen.
Q: Kan jeg afmelde min tur?
A: Ture – såsom skiture, mm. – kan ikke afmeldes. Heller ikke som følge af sygdom.
Q: Hvor kan jeg få et adgangskort?
A: Du vil få besked om adgangskort til lige præcis din træning når du starter.
Q: Jeg har fået en skade. Kan jeg afmelde mit hold og få pengene tilbage?
A: Hvis du får en skade, der medfører, at du ikke kan dyrke idræt på det hold, du er tilmeldt, kan du flytte til en anden idræt, der kan hjælpe dig i skadesperioden. Alternativt kan du få refunderet en del af holdkontingentet.
Det kræver, at du kan fremlægge relevant skriftlig dokumentation fra sundhedsvæsenet (læge, skadestue el.lign.). Eventuel betaling for dokumentation påhviler dig.
Holdkontingentet refunderes kun for den del af sæsonen, der resterer, når KU Studenteridræt modtager den fornødne dokumentation. Beløbet indsættes på det betalingskort det tilmeldte dig med, og der fratrækkes 50 kr. i ekspeditionsgebyr.
Q: Jeg skal på udveksling. Kan jeg få refunderet min betaling?
A: Hvis du er studerende og planlægger – eller har planlagt – studieophold og derfor kun kan deltage i træningen i første semester, har du mulighed for at få refunderet den resterende del af sæsonen. Efter den sidste træningsgang før din afrejse, skriver du til kontakt@kustudenteridraet.dk eller henvender dig på sekretariatet (Nørre Allé 53) med dokumentation fra dit universitet på dit studieophold. Du får refusion af deltagergebyret for den resterende del af træningsperioden beregnet pr. den førstkommende 1. i måneden, minus et ekspeditionsgebyr på 50 kr.
Q: Jeg skal i praktik. Kan jeg få refunderet min betaling?
A: Hvis du som led i din uddannelse skal i virksomhedspraktik, der umuliggør fortsat deltagelse i træningen, har du mulighed for at få refunderet den resterende del af sæsonen.
Efter den sidste træningsgang før opstart af virksomhedspraktikken, skriver du til kontakt@kustudenteridraet.dk eller henvender dig på sekretariatet (Nørre Allé 53) med dokumentation fra dit universitet på dit praktikophold. Du får refusion af deltagergebyret for den resterende del af træningsperioden beregnet pr. den førstkommende 1. i måneden, minus et ekspeditionsgebyr op 50 kr.
Q: Jeg er blevet gravid. Kan jeg afmelde mit hold og få pengene tilbage?
A: Er du blevet gravid, og kan du ikke træne på det hold, du er tilmeldt, kan du flytte til en anden idræt, der kan hjælpe dig i graviditetsperioden. Alternativt kan du få refunderet en del af holdkontingentet.
Det kræver, at du kan fremlægge relevant skriftlig dokumentation fra sundhedsvæsenet (læge, jordmoder el.lign.). Eventuel betaling for dokumentation påhviler dig.
Holdkontingentet refunderes kun for den del af sæsonen, der resterer, når KU Studenteridræt modtager den fornødne dokumentation. Beløbet indsættes på det betalingskort det tilmeldte dig med, og der fratrækkes 50 kr. i ekspeditionsgebyr.
Q: Kan jeg få tilskud til mit arrangement?
A: Du kan søge vores arrangementspulje, der giver tilskud til arrangementer med idrætslig og social karakter. Det er vigtigt, at du søger om tilskud fra arrangementspuljen senest syv dage før arrangementets afvikling. Ansøgningen skal indeholde nogle obligatoriske punkter:
- Formål med arrangement
- Tid og sted for arrangement
- Budget for arrangement
- link til invitation, inkl. Deltagerbetaling o. lign.
- Liste over deltagere med navn, medlemsnummer, studiestatus og et bankkontonummer.
Du ansøger arrangementspuljen ved at sende en email til kontakt@kustudenteridraet.dk
Læs mere om Arrangementspuljen.
Q: Kan jeg få tilskud til turnering?
A: KU Studenteridræt giver tilskud fra arrangementspuljen til deltagelse i turneringer. Det foregår således:
- KU Studenteridræt prioriterer støtte til studenterturneringer. Højeste prioritet er studenterstævner i Norden, derefter resten af Europa. Derfor skal en kopi af invitationen fremsendes, enten via. et elektronisk link eller som vedhæftet fil. Her fremgår normalt også det turneringsbeløb, som I som hold skal betale.
- KU Studenteridræt kræver, at der er udskiftningsspillere på holdet. Dvs. normalt mindst to.
- KU Studenteridræt giver normalt varieret tilskud til KU-studerende overfor andre deltagere. Det skal fremgå af jeres ansøgning, hvem der er studerende, og hvem der ikke er studerende.
- Tilskuddet til alle deltagere bortfalder, hvis der søges tilskud til en person, der ikke er medlem af KU Studenteridræt.
- KU Studenteridræt prioriterer også arrangementer med deltagere fra flere hold/idrætter.
Du ansøger arrangementspuljen ved at sende en email til kontakt@kustudenteridraet.dk
KU Studenteridræt har de følgende to tilskudssystemer:
Q: Kan jeg få refusion, hvis min træning bliver aflyst pga. force majeure?
A: Hos KU Studenteridræt giver vi ikke refusion, reduktion eller erstatningsundervisning, når træningen må aflyses som følge af f.eks. stævner, reparation af anlæg, hærværk, opkast, fækale udslip, aflysninger fra hallernes side, strejker, lockout eller andre uforudsete hændelser – herunder er også omfattet aflysninger forårsaget af sygdomme som f.eks. COVID-19. KU Studenteridræt låner idrætsfaciliteter af Københavns Kommune og har intet ansvar for den daglige drift af idrætsfaciliteterne.
Q: Hvornår er træning aflyst i forbindelse med ferie?
A: I efterårsferien, uge 42, er der typisk træning, medmindre din træner aflyser eller, fordi det pågældende træningssted melder om ”skoleferielukket”.
I juleferien er sidste træning søndag d. 22. december 2024, hvorefter der startes op igen torsdag d. 2. januar 2025 (undtaget i svømmehal). KU Studenteridræts hold er ikke vinterferielukket.
I påskeferien, uge 14, er der Outdoor-træninger medmindre træner er på ferie og træningen derfor aflyses og der er kun øvrig træning, hvis det pågældende træningsted ikke er ”skoleferielukket” samt at træner kan deltage og ikke aflyser. Træning er desuden aflyst i påskens helligdage. Kr. H. dag og Pinse-mandag.
Q: Hvor finder jeg glemte sager?
A: Uanset hvilken adresse du har glemt noget, skal du henvende dig til vagterne på træningsstedets adresse.
På Nørre Allé kan vagterne kontaktes på tlf. 28 75 08 81.
Q: Hvor mange træningsgange får man?
A: Når du tilmelder dig et hold hos KU Studenteridræt i hovedsæsonen med ugentlig træning i perioden september-april, kan du under normale forhold forvente mindst 20 træningsgange. De fleste hold ender dog med at træne mellem 25-30 gange. Der kan derfor godt forekomme aflysninger, samtidig med at du får det minimum af træningsgange, du er berettiget til.
Q: Hvordan bliver min idrætsgren en Afdeling?
A: Kontakt sekretariatet i KU Studenteridræt, hvis I har et ønske om, at jeres idræt skal blive til en afdeling. Der er et sæt standardvedtægter til rådighed, som I vil få tilsendt, og som I naturligvis selv kan føje til, hvis I har ønsker herom. Skabelonen er blot det absolutte minimum, for at I opfylder de krav, der er til, at blive og være en afdeling.
Q: Hvilke kompetencer er der i en Afdeling?
1. Alle medlemmer i afdelingerne har ret til at opstille kandidater til valg på generalforsamlingen i KU Studenteridræt. Afdelingernes valggruppe giver ret til at besætte 2 pladser i Hovedbestyrelsen (HB). Alle medlemmer i KU Studenteridræt stemmer om, hvem der får sæde i HB, men alene afdelingerne har opstillingsret til disse to pladser.
2. Har gennem sine repræsentanter i Hovedbestyrelsen ret til at rejse alle sager og få disse behandlet på et HB-møde.
3. Kan ændre i egne vedtægter på deres årsmøder (medlemsmøder/generalforsamlinger). Vedtagne ændringer skal dog godkendes af HB.
4. Kan beslutte at afholde KSI AFDELINGSMESTERSKABER og lignende. På grund af sæsonplanlægningen skal afdelingen indgive ønsker til administrationen om dato, sted og tid af hensyn til holdlægningen generelt i KU Studenteridræt. Dette skal ske inden udgangen af maj måned.
5. Har indstillingsret i forhold til TRÆNERPÅSÆTNING TIL AFDELINGENS HOLD. Indstillinger afleveres til KSIs sekretariat i løbet af maj måned for kommende hovedsæson og i løbet af februar for sommersæsonen.
6. Har medinddragelse i BUDGETLÆGNINGEN i forhold til deltagergebyret i forbindelse med sæsonplanlægning. Sekretariatet har det overordnede økonomiske ansvar, men er forpligtet til at diskutere med afdelingens ledelse om mulige justeringer. Fx i forhold til økonomisk fordeling mellem turneringshold og ikke turneringshold indenfor afdelingen. Dette gælder fx i forbindelse med planlægning af fritræning eller ekstratræning. Her er det afdelingens kompetence at stille forslag til sekretariatet.
7. Har høringsret mht. sæsonplanlægning, hvilke hold skal træne på hvilke tidspunkter. Konkret betyder det at afdelingen kan indgå i to faser: 1) ønsker for kommende sæson, 2) sekretariatets udkast til placering af de besluttede antal hold og deres træningstider.
8. Kan udforme sikkerhedsregler for aktiviteten i samspil med KSIs naturvejleder. De besluttede regler skal derefter til godkendelse i Hovedbestyrelsen (HB). Trænere har ikke kompetence til at ændre på disse, men kan foreslå ændringer til Afdelingens ledelse.
9. Kan beslutte hvilke aktiviteter, der skal have støtte via Elitepuljen. Standard vedtagelsen er, at der betales for turneringshold (1. holdet for både mænd, kvinder og mix), men der er jo afdelinger, der ikke har turneringshold, og der kan være afdelinger, der ønsker at eliten støttes på anden vis. Indstillingen skal ske til sekretariatet i KSI i sæsonplanlægningsfasen.
10. Kan søge midler til projekter fra Arrangementspuljen. Ansøgninger sendes skriftligt til KSI's sekretariat.
Hvis afdelingen råder over egne penge, er den velkommen til at have disse stående på en konto hos KU Studenteridræt.