Medlemsbetingelser
Medlemsbetingelser
Tilmelding
Ved indmeldelse og betaling af kontingent opnås medlemskab af KU Studenteridræt. Det betyder, at du herefter er underlagt KU Studenteridræts vedtægter og retningslinjer m.v.
Kontingent
KU Studenteridræt er en forening. Kontingentet er betaling for et medlemskab, og ikke for en bestemt mængde træning og alle beløb vedr. hold er derfor momsfrie. Som udgangspunkt er der ingen fortrydelsesret på købte ydelser såsom kontingenter, holddeltagelser o.l. (se evt. "Lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 12").
I KU Studenteridræt kan du dog både flytte og afmelde hold. Se herunder.
KU Studenteridræt tilbagebetaler ikke den afgift, du måtte betale for, såfremt du har glemt at validere din KU-email.
Når du tilmelder dig hold/ture/kurser i KU Studenteridræt, er der følgende beløb at betale:
1. Holdkontingent
Holdkontingentet varierer og fremgår ud for hvert hold/tur/kursus, du tilmelder dig. Holdkontingentet dækker træningsperioden på holdet.
2. Ej studerende afgift
Ej studerende afgift betales udover holdkontingentet af alle ikke-studerende/ph.d.- studerende for hvert hold, tur/kursus, du tilmelder dig.
3. Ej KU-studerende afgift
Ej KU-studerende afgift betales udover holdkontingentet af alle medlemmer, som er studerende, men som ikke er KU-studerende.
Sæson
De præcise datoer og tider for holdenes start og slut fremgår af kvittering og af medlemmets profil på www.kustudenteridraet.dk.
KU Studenteridræt har 2 træningssæsoner om året – hver med sit program.
1. Hovedsæsonen - september-april
Tilmelding starter sidst i august, og kan derefter ske løbende gennem sæsonen så længe, der er ledig plads på holdet. Programmet offentliggøres på hjemmesiden i august.
2. Sommersæsonen - april-august med varierende træningsperioder
Tilmelding i to perioder. I marts for tennis, beachvolley og outdoor exercise. I april for udendørs aktiviteter med start i maj. Tilmelding kan derefter ske løbende gennem sæsonen så længe, der er ledig plads på holdet. Programmet offentliggøres på hjemmesiden i løbet af marts og april.
Betaling
På hjemmesiden kan du betale med de mest almindelige kreditkorttyper.
Vi bruger Nets, Quickpay og Swedbank som betalingsudbydere til Dankort og andre kreditkorttyper. Læs mere på deres hjemmesider om sikkerheden ved online betaling.
Du er ikke tilmeldt før betaling er gennemført, og du har modtaget en kvittering på den mailadresse, der er oprettet i brugerprofilen i foreningens medlemssystem.
Der kan betales med Dankort, VisaDankort, Visa og Mastercard.
Bekræftelse af tilmelding
Medlemmer modtager en e-mail med bekræftelse af tilmelding og betaling. Først ved modtagelse af denne særskilte mailbekræftelse er et hold gyldigt tilmeldt. Medlemsprofilen på vores hjemmeside skal altid holdes opdateret med korrekt e-mailadresse, telefonnummer, adresse osv. Eventuelle aflysninger og andre vigtige informationer vedr. de tilmeldte hold fremsendes på e-mail og sms.
Venteliste
Det er muligt at tilmelde sig en venteliste til et eller flere specifikke hold, når holdet er overtegnet. En plads på ventelisten er kun gældende i den aktuelle sæson.
Ventelisten i medlemsystemet håndteres fuldautomatisk. Det betyder, at hvis der opstår en ledig plads på et hold med venteliste, så tilbydes pladsen via mail til nr. 1 på ventelisten. Herefter har du 48 timer til at acceptere tilbud om plads. Takker nr. 1 på ventelisten ikke ja til pladsen inden 48 timer får nr. 2 på ventelisten tilbudt pladsen i 48 timer osv. Hvis en venteliste til et specifikt hold har været gennemløbet to gange uden, at et medlem har købt pladsen, så slettes holdets venteliste, og den ledige plads gives fri.
Tilmelding efter sæsonstart
Det er muligt at tilmelde sig hold gennem hele sæsonen, hvis der er ledige pladser. For hold, der træner hele perioden fra september til april, nedsættes holdkontingentet med 50 % fra januar.
Holdændringer
Vi forbeholder os retten til at kunne ændre eller nedlægge hold i forbindelse med manglende tilmelding. Ligeledes forholder vi os ret til sæsonen igennem at foretage løbende faglige tilpasninger af holdenes niveauer.
Ansvar og sikkerhed
Du er indforstået med, at deltagelse på alle hold i KU Studenteridræt sker på eget ansvar, og at KU Studenteridræt ikke er erstatningspligtig ved tilskadekomst under idrætsudøvelse eller ved færden på KU Studenteridræts områder.
Du er indforstået med, at rette dig efter trænerens sikkerhedsanvisninger, og du har pligt til at orientere træneren om personlige forhold som kan påvirke sikkerheden ift. træningen.
Ved tilmelding til kajak- og SUP-hold tilkendegiver du, at du kan svømme 600 meter uden pause i svømmehal.
Du er indforstået med, at du agerer på eget ansvar overfor tredje person.
Du er indforstået med, at du agerer på eget ansvar overfor de lokaler og det udstyr, som du eventuel forvolder skade på.
Fortrydelsesret
Der gælder generelt jf. Forbrugeraftaleloven § 9, stk. 2 ikke nogen fortrydelsesret ved køb af "rekreative fritidsaktiviteter" via internettet. Kontingent er betaling for et medlemskab og ikke for en bestemt mængde træning. KU Studenteridræt har dog særlige fortrydelsesvilkår:
Vi tilbyder ikke prøvetimer, men du har i hovedsæsonen (sep.-april) mulighed for at afmelde dig og få holdkontingentet igen, hvis følgende 2 betingelser er opfyldt: (OBS: Gælder ikke hold i sommersæsonen!)
- Tilmeldingen til holdet må ikke være sket ved flytning fra et andet hold.
- Afmeldingen foretages online SENEST dagen før den 3. undervisningsgang efter din tilmelding, hvis holdet træner en gang om ugen. Træner holdet to gange om ugen, skal afmeldingen foretages inden 2. træningsgang i 3. uge efter din tilmelding.
Det er ikke muligt at afmelde sig korte hold, ture eller kurser.
Det er ikke muligt at afmelde sig hold, ture eller kurser i sommersæsonen.
Ved afmelding fratrækkes et ekspeditionsgebyr på 50 kr.
Du kan se, hvordan du afmelder dig i vores FAQ.
Force majeure
Der gives ingen reduktion, refusion eller erstatningsundervisning, når træningen må aflyses fx som følge af stævner, reparation af anlæg, hærværk, opkast, fækale udslip, aflysninger fra hallernes side, strejker, lockout eller andre uforudsete hændelser - herunder er også omfattet aflysninger forårsaget af sygdomme som fx COVID-19. KU Studenteridræt låner idrætsfaciliteter af Københavns Kommune og har intet ansvar for den daglige drift af idrætsfaciliteterne.
Ændring af kontingenter og medlemsbetingelser
De til enhver tid gældende kontingenter og medlemsbetingelser fremgår af hjemmesiden.
Kommunikation og nyhedsbreve til medlemmer
Som medlem af KU Studenteridræt accepterer du at modtage informationer vedr. dine hold, medlemsinformationer og nyhedsbreve. Du accepterer ligeledes, at vise dit navn og din e-mailadresse til de øvrige deltagere, samt trænere, på de hold, du tilmelder dig. Information hentes fra medlemmernes oprettede profiler og kan ikke fravælges.
Forbehold
KU Studenteridræt tager forbehold for tryk- og prisfejl og forbeholder sig ret til løbende at justere holdenes sammensætning og opbygning.
KU Studenteridræt er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder, som er uden for vores kontrol.
GDPR - Personoplysninger
Når du klikker rundt på hjemmesiden kan der blive indsamlet statistiske data (”cookies”). Disse data er helt anonyme, hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger, der kan identificere brugeren, selv om denne måtte være logget ind. Følsomme data, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering ("Secure Socket Layer"). De servere, der opbevarer data om vores brugere, er placeret sikkert bag en firewall. Oplysninger opbevares ikke krypteret på serveren. De oplysninger, du giver, behandles i fuld fortrolighed og bliver udelukkende brugt i forbindelse med indmeldelse og tilmelding på hold hos KU Studenteridræt, samt til udsendelse af nyhedsbreve, som brugeren har tilmeldt sig.
Medlemmer, der ønsker at tilmelde sig hold hos KU Studenteridræt, tildeles et brugernavn og en adgangskode. Det er medlemmets ansvar at opbevare disse informationer betryggende.
KU Studenteridræt behandler personoplysninger med omhu, og bruger dem kun til disse formål:
- Validering af medlemmers identitet i forhold til studiestatus og tilskud fra offentlige instanser.
- Overholdelse af lovkrav fx i forbindelse med sikker identifikation, gennemførelse af betalinger og forebyggelse af økonomisk kriminalitet.
- KU Studenteridræt bruger kun dine personoplysninger til specifikke formål, som vi har oplyst dig om, eller som du har givet dit samtykke til ved tilmelding til et hold. Vi indsamler kun de personoplysninger, der er nødvendige for at kunne tilbyde den serviceydelse, vi mener, der skal være for, at et hold kan være velfungerende, eller som er påkrævet for at kunne opfylde retlige forpligtelser.
- KU Studenteridræt deler kun dine personoplysninger, hvis loven kræver det, eller hvis du har givet os tilladelse til det.
- Du har ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger vi har om dig, få tilsendt en kopi heraf, og hvad vi skal bruge dem til.
- KU Studenteridræt rydder automatisk op i tidligere medlemmers personoplysninger, når de ikke længere kan tilmelde sig, eller når deres data bedømmes forældet. På grund af dokumentationskrav fra Københavns Kommune opbevares almindelige medlemsoplysninger i op til 5 år efter udmeldelse. Data slettes herefter.
Kontakt
KU Studenteridræts Sekretariat
Nørre Allé 53
2200 København N
Danmark
CVR: 51769015
Tel.: +45 93916198
E.mail: kontakt@kustudenteridraet.dk
Klager
Hvis du ønsker at klage, kan du henvende dig til:
KU Studenteridræt
Nørre Allé 53
2200 København N
Tel.: +45 93916198
E.mail: kontakt@kustudenteridraet.dk
Vedtægter
Foreningens vedtægter findes her.