Kajak
Social kajakroning for studerende i Københavns spændende havn!
_______________________________
Kom og lær, eller bliv bedre, til kajakroning hos vores dygtige og søde kajaktrænere, der instruerer i:
Rokteknik - Sikkerhed - Redninger - Bølge roning - Turroning - Kajakrul - Kajaklege og udfordringer.
Vi træner på niveaudelte hold, som har 2 timers træning en gang om ugen, hvor holdets træner har forberedt sjov og spændende træning!
- Lån af kajak og udstyr samt IPP2 bevis er inklusiv i holdkontingentet!
- PÅKLÆDNING: Du skal have eget KAJAKTØJ med.
- SIKKERHED: Vi overholder selvfølgelig KSIs gældende SIKKERHEDSREGLER for kajakroning
- SVØMMEKRAV: Ved tilmelding tilkendegiver du at du kan svømme 600 m uden pause fx i svømmehal.
- Bemærk, at tilmelding til begynderhold med IPP2 slutter 6/10 2024!, da vi herefter er for langt i forløbet med træning af sikkerhed m.m. til at nye kan nå at komme med.
- I Kanonbådshuset (fredet orlogsbygning fra 1820!), Kanonbådsvej 6, hvor vi mødes og ror fra er der omklædning, bad, Lockers (egen hængelås!), musik, el-koger (the, kaffe).
Træningsperioden i Hovedsæsonen
Du betaler for træning med træner i 4 måneder: September-oktober og marts-april, dvs. der er trænings vinterpause i november-februar, MEN der vil i denne periode dog være Søndagsroninger for alle (som tog koldtvandsprøve med sit hold i efteråret), Lucia-roning 13/12 samt sædvanlig Fritræning (egen træning) for alle der har IPP2!
Træningsperioden i Sommersæsonen
Du betaler for træning med træner i 3 måneder: Maj, juni og august, dvs. der er trænings ferie-pause i juli, MEN der vil i denne periode dog være sædvanlig Fritræning (egen træning) for alle der har IPP2!
_________________________
Bliv en del af sammenholdet
- Udover sjove sociale og kropslige oplevelser sammen, kan man OGSÅ erhverve sig det internationale IPP2 begynder kajakbevis, som afslutning på IPP forløbet (sæsonen).
- Det forventes, at du møder op til flest mulige træningsgange; for at du kan opleve den tilfredstillende følelse af progression, for at holdånden kan komme i gang på holdet og for at du evt. kan bestå IPP2 eller IPP3 :-)
- Kom med til de gratis SØNDAGSRONINGER , Lucia-roning 13/12 med mere - følg med på KSI KAJAKFACEBOOKEN og kom med til vores Kajak-årsmøde i november i KSI KAJAKAFDELING
- Du kan fritræne og ro sammen med en makker, hvis du har opnået IPP2-bevis og når holdene ikke har træning, tjek dine mulighederne under FRITRÆNINGSREGLER
- Hæng derudover ud i det fredede Kanonbådshus (Kanonbådsvej 6) fra 1830 med kajakudstyr, omklædning, brusere, lockers, tekoger, musik, styrkevægte og bouldervæg !
- Har du en privat kajak/SUP-board kan du opbevare i Kanonbådshuset for 2.500 kr./år, skriv til: ce@kustudenteridraet.dk
_________________________________
Vores kajak sponsorer er
- Friluftsrådet (bla. de 6 nyeste kajakker og 10 SUP-boards med udstyr), DIF-DGI Foreningspulje (bouldervæg og sauna) og Nordeafondens Lokalpulje (vægttræningsudstyr, yogamåtter, musikafspiller)
_________________________________